Samuel Barber blev tidligt interesseret i musik, forsøgte sig med sin første komposition som 7 årig, og blev 14 år gammel optaget på Curtis Institute, hvor han studerede klaver, sang og komposition.
Som komponist lod Barber sig ikke sætte i bås. Han holdt sig uden for alle samtidens diskussioner om stilarter og skrivemåder - f.eks. tonal vs. atonal musik - og holdt sig ikke til én bestemt stil i sine kompositioner. Selvom næsten alle hans værker indeholder mindst én smuk melodi eller ét iørefaldende tema, og mange af hans kritikere derfor kaldte ham "neo-romantisk", kunne så godt som ingen af hans værker være skrevet i romantikken. Harmonierne er for komplekse, og hans orkestreringer er som regel ret eksperimenterende. Hans mest kendte værk er Adagio for strygere fra 1938. |
